CIRKLENS KVADRAT

15.03.2018 - 14.06.2018

CIRKLENS KVADRAT
EN UDSTILLING OM GEOMETRI I KUNST OG DESIGN

Udstillingen præsenterer værker af syv kunstnere og designere: Christina Augustesen, lysdesigner, Karin Hougaard, keramiker, Carl Emil Jacobsen, industriel designer, Thomas Lagoni, interaktionsdesigner, Maria Kirk Mikkelsen, tekstildesigner, Jannik Seidelin, billedkunstner og Helle Trolle, tekstildesigner, hvis keramiske unika, billedfremstillinger, tekstile installationer, lysdesign og industriel design, udforsker geometriens grammatik og syntaks fra oldtid til nutid. Udstillingen vises på Antikmuseet i Aarhus, hvor dialogen med geometrien skabes ved mødet med samlingens skulpturer, arkitektoniske fragmenter og den righoldige samling af oldtidens brugskunst. Udstillerne ønsker at vise at den klassiske geometri, der blev udviklet i Grækenland for små 2500 år siden, fortsat er grundlæggende for mange kunstneriske og videnskabelige landvindinger i vor tid. Udstillingens værker demonstrerer diverse skift mellem det to og tredimensionale, hvor der arbejdes med det kunstige lys som reference til dagslyset, der fremkalder formen og farven. Den vigtigste figur er cirklen med dens centrifugalkraft og gyrovirkning, som gør, at en cykel i fart ikke vælter. Kvadratet kan indskrives i - eller omskrives af - en cirkel, og det samme gælder for en ligesidet trekant. Centrifugalkraften frembragt af cirklens rotation, er en forudsætning for hjulet, dampmaskinen og industrialiseret masseproduktion, der fra 1800-tallet og fremefter har udmøntet sig i en stigende levestandard. Cirklen ligger desuden til grund for cylinderen, der indgår i massefremstillede forbrændingsmotorer, elmotorens magnetfriktion, nutidens energi, der udøves af vindmøllen, hvis vinger danner en ligesidet trekant. 

Kvadratet er den organiserende faktor, som især kommer til udtryk i arkitektur, men også som basis for kommunikation, hvor af opfindelsen af bogtryk og offsetteknik ændrede verden. I kvadratet kan diagonaler og halvdiagonaler skabe skraveringer
der danner lys og mørke. Skravering har siden 1600 tallet, været anvendt til lys- og skygge effekter. Når skraveringer fortættes, opstår små punkter, cirkler, med hvilke Georgs Seurat skabte pointillismen, og som er kernen i offsettryk. Samme tænkning ligger ligeledes til grund for kvadratiske pixels på dataskærmen. Trekanten er den mest stabile af de tre grundformer, hvilket b.la. kan illustreres af højspændingsmaster, der med stor styrke rejser sig i landskabet. Trekanten er
f.eks. benyttet i emballageindustrien, i form af små, trekantede beholdere, til væske, af pap, der blev opfundet 1963. Formen konstrueres af en lang cylinder, der afklippes vinkelret og danner en rummelig og stabil trekant, en moderne pendant til af oldtidens lerbeholdere. Geometrikere har siden oldtiden forsøgt at løse cirklens kvadratur, dvs. at konstruere et kvadrat, der er lige så stort i areal som en given cirkel. Nogle har søgt at fortsætte selv efter der i 1882 blev ført bevis for, at problemet var uløseligt. På samme måde har kunstnere til alle tider søgt at løse „kunstens kvadratur“ - et udtryk der første gang optræder i Sir Isaac Newtons, ‘The Quadrature of Curves’,
fra 1745.
På udstillingsgruppens vegne:
Seniorforsker Dr. Phil. John Lund, Nationalmuseet.