C H R I S T I N A A U G U S T E S E N A R T S T U D I O
Udsmykningens kunstneriske greb bidrager til plejehjemmet på tre niveauer; dels gennem et integreret niveau igennem farvesætning, et værk-niveau (farvede værk paneler og sanse-lys værk) samt et immaterielt niveau (sanseoplevelser og forbindelse til naturen).
Udsmykningens mål er at supplere arkitektur, indretning og daglige funktioner i form af en sansebaseret farvesætning i gange, tv-stue, spisekøkken samt nyt personale rum. Udsmykningen rummer ligeledes et lysværk som bruges som sanseterapi, samt nye gardiner der understøtter udsmykningens farvesætning.
Farvesætningen har fokus på at skabe stemninger, zoner og pejlemærker for beboerne og understøtter de variationer der er i belysningen i løbet af dagen – dels gennem dagslysets skift samt den kommende døgnrytme belysnings dynamiske skift i farvetemperatur og intensitet.
Farvesætningen har til mål at skabe trygge og hjemlige opholdsrum samt understøtte ”bevægelse og oplevelse” for beboerne når de bevæger sig på gangen - fra hjem til fællesskab.
For beboerne er gangen ”deres omverden”- og reference til naturen, som de oplever uden for deres boliger og på vej til fællesspisning og fællesskabet i tv stuen. Den lange gang – der har hoved funktion som transport-åre, omdannes til en oplevelses-gang i varierende farvenuancer og stemninger, og opholdsrummene understøttes med varme farver, tekstiler og sanse-lys værk. Udsmykningen vil ligeledes understøtte et inspirerende og positivt arbejdsmiljø for personalet samt skabe en velkommende og rar atmosfære for de pårørende.
llustrationer: Christina Augustesen
OPHAVSRET
Tekst, grafik, billeder, lyd samt andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Christina Augustesen Art Aps forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.